Vær publikum

Lokalt er der utroligt mange mindre og større events med musik, idræt mm.

Biograf, scener og teater
I Vejen Kommune er der biograf i Rødding og i Brørup. Der er to teaterforeninger og det legendariske årlige Jels Vikingespil. Her er et link til oversigt over biografer, scener og teaterforeninger i kommunen.

Der er flere mindre spillesteder og områdets store kultursal Troldesalen i Vejen med plads til op til 850 siddende eller 950 stående gæster.

Idrætsevents og andre events
Deltag som publikum i de mange idrætevents. Se for eksempel events som danmarksmesterskaber i badminton og bordtennis og meget mere på Vejen Idrætscenter. Hold øje på Vejen Idrætscenters hjemmeside eller se et løb i Holsted Speedway Klub.