Job i Trekantsområdet

Trekantsområdet har en styrkeposition, når det gælder job og erhverv. Det skyldes vores gode geografi og historie.

Især:

  • Transport & logistik: Vores placering i hjertet af landets trafikale knudepunkt gør området til det oplagte hjemsted for transport- og logistikvirksomheder. I Vejen ligger for eksempel K. Hansen Transport og Niels Pagh Transport.
  • Fødevarer & fødevareprocesindustri: Siden dannelsen af den danske andelsbevægelse for over 100 år siden, har fødevarebranchen haft en stor betydning for vores erhvervsliv. I Trekantområdet findes også Europas største klynge af virksomheder inden for den rustfri stålindustri. I Vejen Kommune kalder vi os et centrum for fødevarer med virksomheder som for eksempel Danish Crown, Eurofins Steins laboratorier, Skare Meat Packers, SB Pork, SPF Danmark og Aquapri.
  • Energi: Som hjemsted for vindmølleproducenter, energiselskaber og producenter af isoleringsmateriale er vi stærke på mange fronter inden for energi og energibesparelse. I Vejen Kommune er for eksempel solcellevirksomheden Solar.
  • Design: I Trekantområdet er vi frontløbere inden for design - både når det kommer til mode, trends og udvikling af løsninger. I Vejen ligger for eksempel lampefabrikken Louis Poulsen Lightning.

Læs mere om erhvervslivet i Trekantområdet her

Vejen Kommune i Trekantsområdet

Vejen Kommune er en stærk erhvervsspiller i Trekantområdet med styrkepositioner på job inden for fødevarer og transport.

Se om jobbet til din videre karriere er ledigt lige nu:

Er det ikke ledigt nu, så kig igen senere.

Tæt på alt - det øger jobmulighederne

Det er nemt at komme til og fra Vejen Kommune - også til et job et andet sted. Det er let at pendle med bil via motorvejen, og der er gode togforbindelser.

Du kan nå 360.000 arbejdspladser på en times kørsel fra Vejen Kommune. Kører du i en time og et kvarter, kan du også nå Aarhus.

Vejen har altid ligget centralt placeret. I gamle dage gjorde Hærvejen og Kongeåen, at Vejen tidligt var et af de mest driftige områder i Danmark. I dag sikrer jernbanen og motorvejen, at udviklingen i Vejen går stærkt.

Mange nye virksomheder vælger i disse år at placere sig i Vejen Kommune, både på grund af den centrale placering og på grund af en kommune, der går langt for at skabe gode rammer for erhvervslivet - og dermed gode jobs til kommunens indbyggere.

Derfor er Vejen Kommune et stærkt valg - også for dig.