Hovborg - Holmeåvænget

804 grønne kvadratmeter i Hovborg.

Denne byggegrund i landsbyen Hovborg byder på 804 m2 i et roligt parcelhuskvarter omgivet af træer og grønne arealer. Kun et stenkast væk ligger den familievenlige Hovborg Fiskesø. 

Hovborg er en mindre landsby med cirka 600 indbyggere fordelt i og omkring byen. Her er et sprudlende forenings- og kulturliv, der drives af lokalsamfundets mange ildsjæle og byder på massevis af aktiviteter. Seneste skud på stammen er den nyoprettede Holmeå Kunstforening.

I Hovborg finder du en velfungerende købmand med bager, en campingplads, en kro og ikke mindst en kombineret vuggestue og børnehave. Og hver sommer mødes byen til årets sommerfest. Det er ikke så mærkeligt, at beboerne i Hovborg er stolte af deres lille samfund.

Med sin placering i den nordligste del af Vejen Kommune ligger Hovborg kun 25 minutters kørsel fra Billund Lufthavn, og ligeledes er både Vejen og Varde inden for en halv times kørsel.

Byggegrunde på Holmeåvænget
Grund Areal Pris Status
Holmeåvænget 15 804 m2 67.340 kr. Ledig
Hent dokumenter for Holmeåvænget

 

Mindsteprisen for parcelhusgrunden er inkl. moms samt tilslutningsbidrag til kloak og ekskl. tilslutningsbidrag til øvrige forsyningsselskaber.

Ifølge Region Syddanmark er der ikke registreret forurening på grundene. 

Tingbogsattest udleveres ved en handel. Ønskes den udleveret på forhånd, kan du bestille den her.

Bestil en tingsbogsattest


Grøn = ledig / Lysegrøn = reserveret (kontakt os for nærmere info)