Sådan reserverer du en grund

Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation.

I forbindelse med Vejen Kommunes lovpligtige årlige udbud af alle byggegrunde, kan der i en periode være en kortere reservationstid end 6 måneder. Det koster ikke noget at reservere en byggegrund.

Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.

Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular nedenfor. Du skal bruge Nem-id til at udfylde formularen.

Reservationsformular

Du kan få mere information om vores byggegrunde og vilkår på linket: Godt at vide inden du køber en byggegrund

Spørgsmål om reservation kan også rettes til Borgerservice, tlf. 7996 6502, tlf. 7996 6538 eller på mail: Byggegrunde@vejen.dk